Guide · Privatøkonomi

Rådighedsbeløb 2026 – Hvad er normalt og hvad bør du have?

Dit rådighedsbeløb afgør om du kan få lån — og hvor meget. Lær hvad det er, hvad bankerne kræver, beregn dit eget rådighedsbeløb og få konkrete tips til at forbedre det.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Dit rådighedsbeløb er det beløb du har tilbage om måneden, efter alle faste udgifter er betalt. Det er de penge du lever for i hverdagen — mad, tøj, fritid, uforudsete udgifter og opsparing.

Bankerne bruger dit rådighedsbeløb som et centralt redskab i deres kreditvurdering. Hvis dit rådighedsbeløb er for lavt, bliver din låneansøgning afvist — uanset din indkomst. En person der tjener 40.000 kr./md. med faste udgifter på 37.000 kr. har et dårligere udgangspunkt end en person der tjener 25.000 kr. med faste udgifter på 16.000 kr.

Derfor er det afgørende at forstå, hvordan dit rådighedsbeløb beregnes, hvad bankerne kræver, og hvad du kan gøre for at forbedre det — uanset om du planlægger at søge boliglån, forbrugslån eller bare vil have bedre styr på din privatøkonomi.

Grundformlen

Rådighedsbeløb = Nettoindkomst − Faste udgifter

Nettoindkomsten er din løn efter skat (det du får ind på kontoen). Faste udgifter er alt der betales hver måned: husleje, lån, forsikring, transport, abonnementer, a-kasse, daginstitution osv. Det der er tilbage = dit rådighedsbeløb.

Hvad tæller med i beregningen?

For at beregne dit rådighedsbeløb skal du kende din nettoindkomst og alle faste udgifter. Her er hvad bankerne typisk medregner:

Indkomst (plus)

Løn efter skat (A-indkomst)
Fast B-indkomst (freelance med dokumentation)
Børnepenge / børnetilskud
Boligstøtte / boligsikring
SU (for studerende)
Pension (for pensionister)
Kontanthjælp / dagpenge

Faste udgifter (minus)

Husleje eller boliglån + bidrag
El, vand, varme
Forsikringer (hus, bil, indbo, sundhed)
Transport (bil, tog, benzin, rejsekort)
Eksisterende lån og afdrag
Abonnementer (telefon, streaming, fitness)
A-kasse og fagforening
Daginstitution / SFO
Ejendomsskat (for ejere)

Vigtigt: Bankerne medregner ikke variable udgifter som mad, tøj og underholdning i beregningen. De antager, at dit rådighedsbeløb skal dække alt det. Derfor er bankens minimumskrav sat ud fra, hvad det koster at leve et normalt liv.

Beregn dit rådighedsbeløb

Justér skyderne og se dit rådighedsbeløb i realtid. Formlen: Nettoindkomst − Faste udgifter = Rådighedsbeløb.

Nettoindkomst

28.000 kr.

Faste udgifter i alt

13.500 kr.

Dit rådighedsbeløb

14.500 kr./md.

✅ Godt rådighedsbeløb — du har gode chancer for at blive godkendt til lån med fordelagtige vilkår.

Beregningen er vejledende. Bankernes faktiske krav kan variere.

Bankernes minimumskrav til rådighedsbeløb (2026)

Finanstilsynet har udstedt retningslinjer for, hvad bankerne minimum skal kræve i rådighedsbeløb ved udlån. De fleste banker følger disse tæt — men mange lægger 10-20% oveni for at have en sikkerhedsmargin.

HusstandstypeMinimumskravAnbefaletKomfortabelt
Enlig uden børn5.000-6.000 kr.8.000 kr.10.000+ kr.
Enlig med 1 barn7.500-8.500 kr.10.000 kr.12.000+ kr.
Par uden børn8.500-10.000 kr.12.000 kr.15.000+ kr.
Par med 1 barn11.000-12.500 kr.14.000 kr.17.000+ kr.
Par med 2 børn13.500-15.000 kr.16.000 kr.20.000+ kr.

Vigtigt ved nye lån: Når du søger et nyt lån, trækker banken den nye ydelse fra dit rådighedsbeløb, inden de vurderer om du har nok. Så selv om dit nuværende rådighedsbeløb er 10.000 kr., og det nye lån koster 3.000 kr./md., regner banken med 7.000 kr.

Det betyder, at du skal have rådighedsbeløb nok til både at dække bankens minimumskrav og den nye ydelse.

Beregningseksempler

Eksempel 1: Enlig uden børn (24.000 kr. netto)

Nettoløn+24.000 kr.
Husleje−7.500 kr.
El, vand, varme−1.500 kr.
Forsikringer−1.200 kr.
Transport (rejsekort)−700 kr.
Telefon + streaming−500 kr.
A-kasse + fagforening−600 kr.
Eksisterende lån−2.000 kr.
Rådighedsbeløb10.000 kr.

→ Over bankens minimum (5.000-6.000 kr.). God chance for lån med rimelige vilkår.

Eksempel 2: Par med 2 børn (samlet 45.000 kr. netto + børnepenge)

Samlet nettoløn+45.000 kr.
Børnepenge (2 børn)+2.800 kr.
Boliglån + bidrag−12.000 kr.
Ejendomsskat + forsikring−3.500 kr.
El, vand, varme−3.000 kr.
2 biler (lån, forsikring, brændstof)−7.000 kr.
Daginstitution (2 børn)−4.500 kr.
Abonnementer (telefon, streaming)−1.200 kr.
A-kasse + fagforening (×2)−1.200 kr.
Rådighedsbeløb15.400 kr.

→ Over bankens minimum for par + 2 børn (13.500-15.000 kr.). Kan blive godkendt, men tæt på grænsen.

Rådighedsbeløb og din låneansøgning

Dit rådighedsbeløb har direkte indflydelse på, hvor meget du kan låne og hvilke vilkår du får:

Højt rådighedsbeløb (over 10.000 kr. for enlig)

Du har gode chancer for at blive godkendt til de fleste lån. Bankerne ser dig som lav risiko, og du får typisk de bedste renter. Du kan også låne større beløb.

Middel rådighedsbeløb (6.000-10.000 kr. for enlig)

Du kan få lån, men beløbet begrænses. Banken sikrer, at den nye ydelse ikke presser dit rådighedsbeløb under minimum. Renten kan være lidt højere end for topkunderne.

Lavt rådighedsbeløb (under 6.000 kr. for enlig)

Det bliver svært at få lån. De fleste banker afviser dig. Dem der godkender dig, tilbyder høj rente som kompensation for den øgede risiko. Overvej at forbedre din økonomi først.

10 tips til at øge dit rådighedsbeløb

Hvis dit rådighedsbeløb er for lavt til at få lån — eller du bare vil have mere luft i økonomien — er her de mest effektive metoder:

Genforhandl forsikringer: Sammenlign på Mybanker.dk eller Samlino.dk. Mange danskere sparer 1.000-3.000 kr./md. ved at skifte forsikringsselskab eller forhandle med det nuværende.
Refinansiér dyre lån: Har du kviklån, kreditkortgæld eller forbrugslån med høj ÅOP? Et samlelån kan erstatte dem alle med ét billigere lån — og ofte sænke din månedlige ydelse markant.
Opsig unødvendige abonnementer: Streaming, fitness, magasiner, apps. De fleste har 3-5 abonnementer de sjældent bruger. Hvert 100 kr./md. = 1.200 kr./år i sparet.
Genforhandl dit boliglån: Selv et renteskift på 0,5% på et lån på 1 mio. kr. kan spare tusindvis over lånets løbetid — og give lavere månedlig ydelse.
Sænk transportudgifter: Kan du cykle, tage bus, køre samkørsel eller klare dig med én bil i stedet for to? Transport er ofte den 2.-3. største udgiftspost.
Forhandl din løn: En lønstigning på bare 1.000 kr. brutto giver ca. 600 kr. ekstra netto — permanent. Overvej lønforhandling, nyt job eller uddannelse.
Skab ekstra indkomst: Freelance, bijob, udlejning af bolig/bil/parkeringsplads, salg af ubrugte ting på DBA. Selv 2.000 kr./md. ekstra gør en mærkbar forskel.
Skift energileverandør: Sammenlign el- og gaspriser på Elpris.dk. Du kan spare 200-500 kr./md. ved at skifte til billigere leverandør.
Reducer madudgifter: Madplanlægning, tilbudsaviser (Minetilbud), meal prep og mindre takeaway kan spare 1.000-2.000 kr./md. uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Lav et budget og hold det: Overblikket alene afslører ofte 2.000-5.000 kr./md. i unødvendige udgifter. Se vores komplette budget-guide.

Ofte stillede spørgsmål om rådighedsbeløb

Hvad er et normalt rådighedsbeløb i 2026?

For en enlig voksen er 5.000-8.000 kr./md. normalt. For et par: 8.000-12.000 kr. Med børn stiger behovet med ca. 2.500 kr. per barn. Det afhænger af, hvor du bor — København kræver generelt et højere rådighedsbeløb end provinsen.

Hvad tæller med i rådighedsbeløbet?

Alt efter faste udgifter: det der er tilbage af din nettoløn efter husleje, forsikringer, transport, lån, abonnementer, a-kasse, daginstitution osv. Rådighedsbeløbet skal dække mad, tøj, fritid, uforudsete udgifter og opsparing.

Hvad kræver bankerne ved boliglån?

Finanstilsynet anbefaler minimum ca. 5.000-6.000 kr. per voksen og 2.500 kr. per barn efter faste udgifter. For en enlig er det typisk 6.000 kr., og for et par ca. 10.000 kr. De fleste banker lægger 10-20% oveni.

Tæller børnepenge med i indkomsten?

Ja, de fleste banker medregner børnepenge og børnetilskud som indkomst ved beregning af rådighedsbeløb. Det samme gælder boligstøtte og andre faste tilskud.

Hvordan forbedrer jeg mit rådighedsbeløb hurtigt?

De hurtigste metoder er: opsig ubrugte abonnementer, genforhandl forsikringer, refinansiér dyre lån til ét billigere samlelån, og skær i takeaway/restaurant-udgifter. Tilsammen kan det ofte give 2.000-5.000 kr./md. ekstra.